Endnu en Eid, denne gang var det Eid al Adha, som fejres lige efter Haj,

pilgrimsfarten til Mekka.

Turen gik til den nordligste del af Oman, Musandam. Efter det sædvanlige stress ved

grænseovergangen ved Tiba, primært forårsaget af de lokales mangel på køkultur, gik

turen nordpå mod Khasab, Musandams ”hovedstad”. Her lidt billeder fra kystvejen.

Musandam kaldes Mellemøstens Norge pga. de mange fjorde. Her ses bjergene, der

går ud i vandet. Derfor er der ikke rigtig nogen strande.

Vi kørte lidt fra hovedvejen og ud på bjergene, hvor udsigten var endnu mere

spektakulær.

Mere vand og bjerge.

Da vi kom til Khasab, spiste vi frokost på Khasab Hotel, mens vi studerede guidebøgerne.

Khasab er en meget lille hovedstad, og indbyggerne lever hovedsaligt af at smugle

amerikanske cigaretter til Iran, der kun ligger 45 km. Væk. Returvarene er vist geder…

Det med frokosten viste sig at være en stor fejltagelse. Jeg (Mette) blev efterfølgende

meget syg og tilbragte resten af turen i selskab med en knap så underholdende

madforgiftning. På det her billede er jeg dog stadig lykkeligt uvidende.

Vi kørte op i bjergene og ud mod Khor Najd, det eneste sted hvor havet var tilgængeligt

fra bjergene. Også et par rødder fra Abu Dhabi havde fundet vej til Oman og nød

udsigten.

Her har danskeren lige sneget sig med ind i billedet.

Det VAR en utrolig flot udsigt….

Og der var langt derned.

Videre ind i bjergene (syntes efterhånden vi har mange billeder, der ligner det her….).

Målet var at finde en flad plads, hvor vi kunne slå telt op. Efterhånden kom vi længere og

længere op i bjergene, op til 2000 meters højde. På et tidspunkt havde vi en lokal blaffer

med. Desværre kunne han ikke noget engelsk, men det var en meget sjov oplevelse.

Det kneb med de flade pladser, og madforgiftningen var ved at sætte ind på det her

tidspunkt…

Nede i bunden af bjergene lykkedes det omsider, og ved tusmørketid slog vi lejr i Wadi Bih.

Jeg skal indrømme, at jeg ikke var så kæphøj, da vi lagde os til at sove.

Vi var meget alene…

Dette blev dog gjort til skamme næste morgen; det var et fantastisk sted at vågne op.

Her er morgenudsigten fra teltet.

Og lidt billeder fra området.

Det var ikke meget, jeg hjalp til med at pakke sammen. Sidder og plejer mit medtagede

legeme krop i bilen.

På vej tilbage til Khasab nåede vi op på højderyggen igen og kunne se ned på vores

overnatningssted.

Vejene var ikke blevet mere fremkommelige natten over. Nogle gange var det svært at se,

hvilken vej man skulle.

Men vi nåede heldigvis hjem i hel stand. Og selvfølgelig skal vi tilbage….