En ny dag truer! Ikke alle har lige let ved at komme ud af fjerene om morgenen.

Snorkelturen ved Al-Sawadi var ikke nogen stor oplevelse pga. dårlig sigtbarhed og

generelt ubehag (til dem der er i tvivl; ja, man KAN blive søsyg af at snorkle). Turen gik

derefter videre til Muscat, Omans hovedstad, der er delt i flere mindre byer pga. områdets

bjerge. Her er det Mutrah. Michael blev begejstret for Maersk-skibet i baggrunden.

Forrest er det de traditionelle fiskerbåde, dhows.

Mutrahs Corniche.

Mutrah Fort bygget af portugiserne i 1600-tallet.

Et stort smil fra turisten.

Den anden af slagsen er i fuld gang med sin shawarma-plate og har ikke tid til

svinkeærinder.

Videre ned af kysten blev det alvor. Fra Quaryat var det slut med asfaltvej, og vi kørte ind i

bjergene på grusvej.

De blev meget stejlere, men det havde vi ikke nerver til at tage billeder af. Heldigvis var vi

langt fra alene på denne strækning; en stor del af Dubais expats tog samme tur.

Da vi havde fået lukket noget af luften ud af dækkene, blev turen mere behagelig,

og vi kunne nyde udsigten.

40 km. – og 2 timer – senere, var det igen tid til at finde et sovested.

Denne gang havde vi firbenede naboer…

Endnu en flot strand for os selv.

Klik her for lidt panorama view (6 MB, sluk for lyden)!

Bålmanden går i gang.

Undertegnede slapper af….

Aftenens fjernsyn. Slet ikke så kedeligt at kigge på…

Man bliver i hvert fald søvnig af det. Jeg nåede ikke lige inden for i teltet.