Sidst i april var det tid til den ”kolde” årstids sidste udflugt.

Med vores trofaste Off-Road Explorer i skødet, kørte vi nordpå til Ras al Khaimah,

inden vi vendte bilen mod øst gennem Wadi Bih.

En del af Wadi Bih ligger i 1000 meters højde og kaldes for Emiraternes Grand Canyon.

Den første fantasktiske photo-op lader ikke vente på sig…

Her er det i kategorien ged i træ!

 

 

Ved det godt, mange af vores billeder ser efterhånden ens ud under temaet Bjerge,

Men vi bliver stadig imponerede af udsigten.

 

På trods af knap 40 grader er der enkelte ude at ”nyde” det gode vejr. Her kan man

skimte en enkelt klatrer, der trodser naturen.

 

Vi slog lejr relativt tidligt og fandt, hvad vi selv syntes, var den ideelle plads.

Rundet ind af et lavt stenhegn havde vi rigelig plads til både bil og telt.

Disse indhegninger blev efter sigende lagt i det 13. og 14. århundreder; i Danmark ville

der nok have været hegnet af med store ADGANG FORBUDT-skilte.

 

Inden det blev mørkt måtte vi forsvare vores skønne camp-site mod andre expats,

der prøvede lykken. Men vi var først!!

Det lykkes os at få gang i den medbragte sheesha, der nydes i aftenskumringen.

 

Oprydning næste dag! Det var en varm nat, og vi fik ikke sovet meget, men klistrede i

stedet til vores madrasser. Sidste camping på denne side af sommmeren…

 

Varmen kom til; det er hårdt at samle lejren sammen (jo, jeg hjalp da lidt).

 

På vej ud til østkysten, gik Wadi’en over i Wadi Khab Al Shamis, som var en del smallere.

Heldigvis var det lang tid siden, det havde regnet (ja, det sker af og til i de højder!),

og vejen var let fremkommelig.

Lille bil, høje bjerge – en flot tur!

Om formiddagen nåede vi frem til østkysten, hvor vi fik en svømmetur, inden turen gik

tilbage til Dubai ad mere civiliseret asfaltvej.

 

Wadi Bih var en skøn tur. Meget egnet til evt. besøgende og lige i vores baghave!