Dubai-ferien februar 2004

11. februar – 22.februrar

Onsdag, den 11.februar – afrejsedagen:

Vi startede fra Ry kl. 08,30. Ulla og Vagn kørte os til Billund, vi ville være der senest kl. 10,00. Vejret/føret var godt, så vi ankom i god tid og der blev tid til en kop kaffe, før Ulla og Vagn kørte videre til Henne Strand.

Vi tjekkede ind til både Schiphol/Amsterdam og videre til Dubai, det var nemt.

En fin flyvetur i godt vejr og uden forsinkelser. Vi fandt meget let frem til afgangs gaten i Schiphol, selv om vi næsten skulle tværs gennem lufthavnen. Efter 6½ times flyvning fra Amsterdam så vi Dubai dukke op i mørket som et vældigt lyshav. Klokken var lidt i midnat lokal tid (en forskel på 3 timer).

Ud fra Mettes beskrivelse lykkedes det os at finde igennem lufthavnen, og den er stor og meget flot. Fremme ved paskontrollen stod der to lokale arabere i deres hvide klædedragt og bød os velkommen til Dubai og med et stort smil.

Foran os var der mere end 20 lange rækker med mennesker, der skulle igennem paskontrollen. Det var bare at stille sig i kø. Vi kikkede rundt, mens vi langsom kom fremad og fik så lige pludselig øje på et dannebrog oppe på etagen over kontrollen. Det var Mette og Michael der vinkede til os med store smil. Så var vi ikke helt alene mere.

Vi kom fint igennem kontrollen, fik fat i bagagen og handlet i kiosken. Vi måtte indføre 4 flasker hver, det er lige meget om det er vin eller spiritus, 1 flaske kan byttes til 12 øl. Der var scannere ved udgangen for at tjekke al bagage, men vi blev vinket igennem med et stort smil og kunne langt om længe give M&M et knus og vi gik ud i den varme nat med ca. 22 grader.

En ca. 20 minutters kørsel igennem Dubai med en masse lysindtryk til sanserne, kom vi frem til deres lejlighed.

Vi fik deres soveværelse med eget bad og de tog selv gæste værelset, der også har eget bad. De kaldte det ”forældre-pakken” øvrige gæster vil få gæsteværelset.

Torsdag, den 12. februar – 1. dag:

Vi spiste morgen mad ca. klokken 9,00 (Michael havde fri denne dag og fredag) hvorefter vi kørte en tur ind til byen. På vejen så vi mange store nybygningsområder, der var stort set byggeri i gang overalt og der bygges i 24 timer, så det går stærkt - der i Dubai. Der var anlæg med kunstige søer og kanaler mellem bygningerne. Det så imponerende ud. Man får det indtryk, at en god ide omsættes i hurtig handling, uanset hvad det koster.

Vi besøgte midtbyen og var en tur i ”guldgaden”. Det var ved middagstid, så der var kun få butikker der var åbne, men de vi så, var flotte. Gaden hedder en ”Souks”, en overdækket handelsgade med mange små butikker med samme slags vareudbud.

I hele Dubai var der ”Festival Shopping” og i den forbindelse var der en meget stor udstilling, der hed ”Global Village”. Der var 28 nationer, spændende fra Kina og Japan i øst til Spanien og Portugal i vest plus Afrika, der udstillede og solgte deres landes specielle varer i små boder. Hvert land havde opbygget deres stand som en kopi af deres specielle byggestil.

Det var et spændende besøg og der var mange forskellig artede indtryk i både klædedragter og udsmykning. Det var et rigtigt udflugtsarrangement for alle. Vi så mange familier, der ankom i deres fineste klæder og nationaldragter.

Parkeringspladsen var kæmpestor og der var mange store og dyre biler.

Aftensmaden spiste vi på en libanesisk restaurant på udstillingen, vi fik lidt forskelligt kød med lidt brød til.

Vi kørte hjem ved 20-21 tiden opfyldt af en masse nye indtryk

.

Fredag, den 13. februar – 2. dagen:

Efter morgenmaden var der tid til et par timer ved poolen. Vi havde fra lejligheden en indbydende udsigt til poolen. Temperaturen om dagen var på 28-30 grader og om aftenen på ca. 22-23 grader. Klokken ca. 13,30 blev vi kaldt til frokost med mini pizza.

Det var planen at vi skulle ud for at se kamelvæddeløb, men desværre var det aflyst. Sådan en kamelvæddeløbsbane er meget stor/lang, mindst 5 kilometer på den længste bane. Omkring banen ligger der mange kamelstalde/-farme, og vi så rigtig mange kameler. En del trænede dels på banen, men også udenom. Kamelrytterne er faktisk små drenge. De har brugt dem ned til 8 år, men det er vist nok blevet forbudt, det siges også, at de i nogle tilfælde bandt børnene til kamelen, for at de kunne blive siddende.

Efter turen rundt i området derude, kørte vi til Emirates Golf Club.

Det er her, at Dubai Desert Classic skal afvikles i begyndelsen af marts. Thomas Bjørn og Tiger Woods er blandt deltagerne, de har begge vundet på denne bane. Michael øver sig sommetider på banen og både han og Mette har meldt sig som frivillige hjælpere i denne match. Man var i fuld gang med at bygge op til begivenheden med tribuner, presseloger og alt det der skal til.

Vi kiggede på kvaliteten af græstæppet!!, Det var OK; det var faktisk så fint og tætklippet at vi måtte røre ved det, for vi troede, det var et filttæppe.

Vi sluttede besøget af med kaffe på terrassen foran klubhuset, desværre var udsigten begrænset af opbygningen.

Emirates Golf Club er nabo til The Greens, der hvor M&M bor, så vi var hurtige hjemme og det blev til lidt mere tid ved poolen med en god bog, bl.a..

Om aftenen hyggede vi os med grillmad og en god rødvin, og vi sluttede en dag 2 med flere dejlige oplevelser.

Lørdag, den 14. februar – 3. dagen:

Mette har kørt Michael på arbejde. Vi har planeret en stranddag – hele dagen. Vi kørte ud til Hotel Sheraton, der har et dejligt strandområde, kun for hotellets gæster. Mette er medlem af en motionsklub der, så vi kunne, mod betaling, komme ind på området. Foruden den dejligste strandbred med det reneste sand og vand, der godt nok er meget salt, var der også en pool med bar og grill. På en stor grøn plæne med mange daddelpalmer, var der bygget flere shelter på ca. 2x2 meter med en stor firkantet madras, så man kunne tage en lur i skyggen. Når vi blev tørstige eller sultne vinkede vi bare efter en boy. Der kørte hele tiden mindst 2 rundt i små el-biler for at modtage og levere de bestilte varer. Vi betalte 100 dirham for at komme ind, det er for os alle tre. For det har vi foruden stranden, med god plads til både sol og skygge, fri rådighed over liggestole med hynder, som bliver hentet til os, håndklæder, adgang til bad, toilet, garderobeskab.

Mette hentede Michael kl. 17.30. Imens gik Birthe og jeg i bad og var klar til de kom igen. Vi kunne have spist der og det var sikkert blevet meget hyggeligt, for vi kunne se personalet var ved at gøre klar til aftenens arrangement. Det var Valentin aften, så der var lagt op til megen romantik.

Men vi kørte hjemad efter at have drukket et krus koldt Carlsberg øl, skænket i et krus med dobbelte sider, hvor imellem der var frossen vand. På vejen hjem, standsede vi ved en fortovs-grill, hvor vi fik Shawarma, en slags pandekage, hvori der var rullet kyllingekød med tomater, løg og andet godt. Nu var ved at være trætte og kørte hjem og drak kaffe inden vi gik til ro.

Søndag, den 15. februar – 4. dagen:

Mette har igen kørt Michael på arbejde og Birthe og jeg tager et par timer ved poolen, vi skal jo have lidt farve med hjem. Mette skal have set på sin opgave/skole. Efter frokosten kl. ca. 14.15 kørte vi ud til en golfbane, der ligger på den anden side af industri-havnen. Den ligger ved hotel Jebel Ali. Der var en turist havn, hvor vi så et par rigtig store lyst-yachter. Vi har ikke set dem større. Mette skulle hente en adgangsbillet til Michael, der har meldt sig til en golfturnering. Det var en tur på 25 km ud og det samme hjem. Vi forsøgte, om vi kunne købe en kop kaffe og drikke den på terrassen med udsigt til pool, bådehavn, strand og vand, men nej! Der var kun adgang for hotellets gæster eller hvis vi betalte, jeg tror, det var 150 dirham. Så vi kørte hjem igen.

Vi blev sat af ved supermarkedet ved The Greens, der hvor M&M bor, hvor vi gjorde nogle indkøb (søde kager) og gik hjem til Mette og drak kaffe.

Da Mette havde hentet Michael fra arbejde, kørte vi ind til Dubai. Sikke en trafik, det var midt i myldretiden, 4 – 6 baner hver vej og der blev kørt hårdt og kontant, ”jeg skal frem”. Jeg skulle ikke nyde noget med at køre der, men M&M har begge indlevet sig i den trafik kultur og vi var helt trygge ved at køre med dem.

Vi tog ind til Karama, et shopping-center, hvor det er muligt at købe kopivarer, nogle mere ægte end andre. Det var en stor oplevelse og hvis vi var meget interesseret, kunne vi få adgang gennem en ”hemmelig” spejl-dør til et lokale bag butikken, hvor de meget ”ægte kopivarer” var gemt, f.eks. Louis Vitton, Chanel og hvad de nu ellers hedder. Vi osede mest og købte næsten ingenting der. Vi spiste aftensmad på en Filippinsk restaurant, Lidt kylling, oksekød, ris, pasta, meget velsmagende og vi blev mætte, dertil fik 2 cola og 1 ltr. Vand. 4 pers. 63 dirham = ca. 100,- kr.

Mandag, den 16. februar – 5. dagen:

Mette skulle mødes med en veninde inde i Dubai, så efter morgenmaden gik vi ned til poolen og hyggede os i solen. Mette kom tilbage igen ved 11,00 tiden og fortsatte med sine lektier.

Klokken ca. 13,45 kørte vi over til Michael på HP, så vi kunne se hvor han arbejdede og spiste frokost med ham i en af de restauranter, der er i ”Internet-city”. Der var mange forskellige slags spisesteder, lige fra burgerbar til eksklusiv restaurant. Vi spiste på, jeg tror det var malaysisk, men er ikke sikker.

Vi forlod Michael og kørte ind til et indkøbscenter, Mercato, der indvendig skulle minde om Venedig, med facader, broer osv. Der var mange flotte butikker og der blev oset og købt ”lidt”. På et tidspunkt foreslog jeg, at Mette og Birthe fortsatte, mens jeg slog mig ned et sted med en kop kaffe. God ide.

Tæt derved besøgte vi et andet center, også med flotte butikker, der var bl.a. en B&O butik, der var også special-butikker med andre danske mærkevarer. I disse centre var de rigtige ægte mærkevarer at finde. Det var i det sidste center vi købte dadler, lækre dadler med fyld af bl.a. mandel, orange og lignende, 1 kilo kostede ca. 90 dirham (= 145,- kr.), men de er også lækre.

På vejen hjem kørte vi omkring HP og tog Michael med.

Til aften lavede M&M en meget lækker suppe med kyllingekød, chili, rejer, grønsager, ris m.m.. Vi har fået opskriften med hjem. Senere spillede vi ”Tegn og Gæt”. Det var første gang vi spillede det og det er et meget sjovt spil. M&M mod os! – M&M er bare super gode.

Trafikken i Dubai er et studium for sig, de kører, som havde de hver deres egne regler. De værste er de ”lokale”. M&M siger, at det er på den måde de afreagerer, for vi så og hørte intet til kriminalitet eller så berusede personer. Man kan ikke købe øl, vin eller spiritus i butikker. Man kan kun købe på visse restauranter og på hotellerne.

Tirsdag, den 17. februar – 6. dagen:

Michael er på arbejde og Mette skal have gjort sin opgave færdig og sendt.

Det blev stort set en dag ved poolen fra kl. 10,00 og til kl. 17.00, kun afbrudt af frokost kl. 14.00, som jeg hentede i den lokale super. Det blev til 5 minipizzaer, som vi før havde smagt. Pris 6.50 dirham (= 10,50 kr.).

Klokken godt 18.00 hentede vi Michael hos HP og kørte ind til byen. Vi skulle ind og gå i handelsgaderne ”Souks”. Det er overdækkede gader med mange små butikker. Gaderne havde hver deres vareudbud.

Vi parkerede ved Dubai Creek og gik langs kanalen til den ene del af byens centrum.

Den første Souks vi kom igennem var med tekstiler, der var hundredvis af butikker, alle med samme vareudbud og der sad i alle butikker sælgere klar, ved salgsbordene, til at betjene de kunder der kom ind. Bagerst i lokalet sad Chefen med overblikket. Det var hovedsageligt metervarer der blev solgt, mange meget flotte stoffer i farvestrålende mønstrer. Enkelte butikker havde færdige tekstiler.

I en lille smal sidegade, jeg vil snarere kalde det en passage, for den var ikke bredere, end hvis 2 personer skulle forbi hinanden, måtte de presse sig med ryggen op af muren. Det var en indisk gade, med indiske butikker, hvor der blev solgt kurve med offergaver og indiske krydderier og andre specialiteter. I gaden var der en opgang til et tempel og ved siden af trappen var der et rum med mange hylder, hvor de, der skulle i templet kunne anbringe deres fodtøj.

Vi sejlede over Dubai Creek i små flodbåde, Abras, der var ingen ræling, men mindre den kant, der var ca. 10 cm. høj, kunne kaldes ræling. Midt i båden var der en dobbelt bænk, hvor man sad med ryggen til hinanden. Når pladserne var fyldt, sejlede vi. Vi betalte 2 dirham for os 4 (= godt 3 kr.)

Det var mørkt og vi og de andre både på vandet, havde kun svagtlysende lygter, for den mulighed at blive set. Mens vi sejlede, kunne vi se, at der lidt længere fremme var ildebrand. Vi gættede på, at det var en ”dhows”, en større båd, der dels blev brugt til fragt, men nogle blev også anvendt til udflugtsbåd med restaurant om bord.

På denne side af kanalen kom vi igennem flere Souks: Krydderigaden, Elektronikgaden, Isenkramgaden. Sådan var butikkerne placeret, samme slags butik, alle i samme gader. Nogle gade var kun en gros handel, dvs. at hvis vi ville købe, måtte vi købe mindst 1 dusin af samme!

Den sidste Souks vi kom til var ”guldgaden”, vi havde været der, den 1. dag, men det var om dagen, nu var det aften og alt guld glimrede i de oplyste butikker. Man fik næsten ondt i øjnene, men flot var det. Efter turen gennem gaderne var vi ved at være trætte og sultne. Vi tog en taxa tilbage til det sted, hvor vi havde parkeret bilen. Det var ved siden af Dubai Museum, som viste hvordan livsvilkårene var indtil for 30-40 år siden. Vi så kvinder, der tilberedte forskellige retter mad. Nogle af dem havde metalmasker for næse og mund, sammen med deres burka, vi ved ikke hvorfor.

Ved siden af museet fandt vi en restaurant ”Kaan Zaman ”, der havde borde ned til kanalen og med fin udsigt, selvom det var mørkt, men byens lys var fantastisk. Der var lidt køligt pga. lidt blæst, temperaturen var dog ca. 22,5 grader. Vi blev alle udstyret med en kappe, hvor der var huller til armene. Vi fik noget dejlig mad, mens vi nyd udsigten over kanalen med flere illuminerede både og betragtede de mangeartede gæster, der var på restauranten.

Vi var hjemme igen kl. ca. 23.30.

Onsdag, den 18. februar – 7. dagen:

I dag stod den på heldagstur til østkysten, en tur på ca. 4-500 kilometer tværs gennem ørken og bjergegne. Michael har taget en fridag.

Nærmest Dubai, var der lidt vegetation og vi så både kameler, æsler og geder. Senere kom vi gennem ren ørken, kun sand. Vi gjorde holdt ved noget der hed: ”Big Red”, nogle sandbjerge, Duns, hvor det var muligt at leje motorcross-cykler og firehjuls-trækkere til en udfordrende tur på sandbjergene. Vi prøvede ikke, for vi havde en anden plan.

På vejen stoppede vi ved et supermarked i en lille by. Det var et fantastisk supermarked, det var stort, overskueligt, meget rent (der gik nogen rundt og tørrede støv af og moppede gulvene). De handlede med alt fra fødevarer over beklædning til isenkram. Vi købte arabisk ”flad-brød” + lidt pålæg til frokosten.

For at vi skulle få en oplevelse af, hvad en bjergtur er, havde M&M på et kort fundet en lille tur gennem en bjergegn. Vi drejede fra hovedvejen og fulgte det, der engang var vejen til østkysten.

Den fulgte en kløft, et udtørret flodleje (Wadi). Ifølge kortet skulle vi følge det, der mindede mest om en asfalteret vej! Vejen var kun synlig få steder og på ca. 5-10 mtr. I regnperioder har vandet fosset igennem kløften og skyllet vejen væk. Det var en meget vanskelig vej med store og små sten, som vi skulle over/om ved i søgning efter en farbar vej igennem. Mange gange måtte vi ud af bilen for at se om det i det hele taget var muligt at fortsætte. Ca. midtvejs kom vi igennem en oase med daddelpalmer og her var der et vandløb tværs over vejen. Turen tog lang tid, for vi skulle liste os frem med træk på alle 4 hjul. Vi kom igennem og det var en stor oplevelse, turen var på ca. 5 kilometer, men tog lang tid.

Vi kom til østkysten og kørte ned på stranden, hvor M&M bredte deres ”persiske” tæppe ud på sandet og vi indtog frokosten.

Derefter kørte vi til Sandy´s Beach Hotel, hvor vi købte adgang til hotellets strand med liggestole, parasoller, toiletter, pool og en dejlig strand. M&M har været her før for at snorkler og det skulle jeg også prøve. 1. gang stoppede jeg hurtigt, jeg var ikke helt tryg, så M&M tog selv en tur rundt om en klippeø, hvor de så mange flotte fisk og enkelte små hajer.

Senere tog Michael og jeg ud for at prøve igen. Denne gang gik det meget bedre. Det var en flot oplevelse at svømme rundt der mellem stimer af farvestrålende fisk.

På hjemvejen stoppede vi op ved et marked. Det hedder ”Fredagsmarked”, men det har åbent hver dag. Der spiste vi til aften, Shawarma, og gik en tur langs boderne, der var placeret langs begge sider af vejen. Det var boder med frugt, potter, isenkram, planter/blomster, fugle i bur og tæpper, tæpper i massevis. Der var ikke kun en bod med hver varegruppe, nej, der var mange af samme slags.

De fleste motorveje har vejbelysning, også ude i de øde områder. Der bliver ikke sparet på energiforbruget.

Vi var hjemme igen kl. 20.15 og var meget trætte efter endnu en dejlig dag.

Torsdag, den 19. februar – 8. dagen:

Michaels weekend starter i dag.

Mette skulle på indkøb og Birthe tog med hende ind til Deira City Centre, et meget stort og flot center.

Først kørte de Michael og jeg til Nadd Al Shiba golfbanen. Michael ville øve sig lidt og jeg skulle også prøve at slå nogle bolde. Det var meget spændende, men uha! - hvor var der mange ting jeg skulle tænke på: - rigtig fodstilling – let bøjede knæ – lige vægt på benene – rette kropsstilling – det rigtige greb om køllen – håndledsstilling – placering i forhold til kuglen og målet -. Så kommer svinget: det rigtige vrid i kroppen – køllen trukket til anslag – så kommer slaget uden at vride i håndleddet – trække slaget igennem – ramme kugle – afslutte slaget i en gennemført kropsvridning. Er man heldig, er kuglen ramt. Er man lidt mere heldig, flyver den et stykke vej og helst i den rigtige retning. Er man meget heldig lander den nær målet. Er man Thomas Bjørn er der måske ”hole in one”.

Ved siden af golfbanen ligger en hestevæddeløbsbane, Nadd Al Shiba Horse Racecourse. En meget stor bane hvor der faktisk er en 9 huls golfbane i midten af banen. Her spilles der golf om aftenen i projektørlys. Samme aften skulle der være løb på banen.

Golfcentrene, vi har besøgt, dette var nr. 3, er meget luksuriøse og vi sad i dybe lædermøbler og ventede på pigerne, der kom ca. kl. 15,00.

Hjemme kunne vi lige nå et par timer igen ved poolen, inden vi kørte til hestevæddeløb.

Mette blev hjemme for at lave mad, til vi kom hjem igen.

Sikke et skue, der var rigtig mange mennesker og der var 2 meget store tribuner med siddepladser i flere etager og 2 rækker VIP-loger. På pladsen mellem tribuner og banen var der et mylder, mest mænd. Mange sad på medbragte tæpper og spillede kort. Nogle hele tiden - uden at se på løbene. Vi blev der og så 3 af 6 løb. Det var nogle prægtige heste og på deres bagkroppe, var der i pelsen ”trykt” lyn, måne og andre mønstre, sandsynligvis et mærke for den stald de kommer fra.

Hjemme igen ca. kl. 21,00, spiste vi det dejlige mad Mette havde lavet og nåede også et spil ”Tegn og Gæt” inden vi trætte gik i seng.

Fredag, den 20. februar - 9. dagen:

Efter et dejligt morgenmåltid gik Birthe og jeg igen til poolen, kl. var ca. 10,30. M&M skulle på indkøb. Der var lidt diset i vejret, men dejligt varmt. Et par ture i poolen og lidt læsning og rigtig afslapning, kun afbrudt af frokost. Om eftermiddagen skulle M&M ud for at købe en ”Shisha” dvs. en vandpibe, de skulle også købe fisk og rejer, som vi skulle have på grillen om aftenen. Og det blev et meget lækkert måltid.

Efter at vi havde spist, havde de en overraskelse til os. Vi kørte i byen, til Hotel Mirage for at prøve at ryge vandpibe. Hotellet er så flot, at det næsten ikke kan beskrives. Det var aften og alle palmerstammer var viklet ind i lyskæder/-gardiner. Ved hovedindgangen var der en rundkørsel med springvand og der omkring stod der 7 eller 9 kameler belagt med rigtig guld. Man siger at det, der i Dubai ligner guld – er guld. Vi gik en tur rundt i haven, der ligger helt ned til vandet, det var så flot, at det kunne være fra ”1000 og 1 nats eventyr”. Desværre kom vi ikke til at ryge der, for alt var optaget.

Vi kørte i stedet til Hotel Hilton, der også ligger ved vandet. Også dette hotel var meget flot. Vi fik serveret en ”shisha”, hvortil jeg prøvede arabisk kaffe, en sød ting, der smager af kardemomme og dertil fyldte dadler. De andre fik friskpresset appelsinsaft. Vi kunne ikke få noget at drikke med spiritus, fordi det var muslimsk nytår i et døgn fra kl. 18,00 fredag aften til lørdag aften.

Vi var hjemme igen ca. kl. 23,00 – det var næstsidste dag

Lørdag, den 21. februar – 10. dagen og sidste:

Vi skulle lige have en sidste tur til poolen, inden vi skulle klædes pænt på. Vi skulle spise frokost på Burj Al Arab, verdens eneste 7 stjernede hotel.

Mette havde tidlig på ugen bestilt bord og der var kun ledig denne lørdag til frokost. Der kom en ordrebekræftelse fra hotellet med adgangsnummer og påklædnings kodeks og hvordan vi forventedes at opføre os. Hotellet ligger på en kunstig ø og der var kun adgang via en bro og med vores adgangsnummer. Foran hotellet holdt der 5 stk. Roll Royce Silver Serapbs.

Hotellet har købt 8 af slagsen til at køre deres gæster bl.a. til og fra lufthavnen. Vi kørte op foran hotellets flotte indgang, hvor der straks var en ansat, der tog bilen for at parkere den i kælderen. Inde i ”hallen” var der springvandstrapper, hvor vandet sprang, belyst af projektører, som var det en symfoni alt imens at farverne skiftede. ”Hallens” højde gik op igennem hele bygningen til 27. etage med indvendige balkoner ud for suiterne. Imponerende. Der var en overdådighed i tæpper, møbler, udsmykning og selvfølgelig var meget guldbelagt.

Vi spiste frokosten i Al Mahara seafood restauranten, der ligger under vandet - tror man. I midten af restauranten er der et meget stort akvarium, fra gulv til loft i en stor ellipse form, fyldt med mange forskellige fisk og blandt andet også hajer. Illusionen om at vi befinder os i havet er god nok. Normalt kan man komme til og fra restauranten med en ”ubåd”, men den var desværre ikke i drift pga. service.

Vi fik en dejlig, velsmagende frokostret med vand til (pga. af det muslimske nytår). Mens vi sad der og spiste, kom der to frømænd ned i ”havet”. De skulle til at rengøre ”korallerne” med børste.

Kaffen ville vi drikke i Skyview restauranten Al Muntaha på toppen af hotellet, 27. etage. Der var en fantastisk flot udsigt herfra ind over en stor del af Dubai og ud over den Arabiske Golf (Persiske Golf). Vi kunne tydeligt se opbygningen af ”The Palm”.

Om aftenen var hotellets hvide ”sejl” oplyst fra bund til top, nogle gange kun i hvidt andre gange i skiftende farver: rødt, blå, grøn, gul, lilla. Det er ikke noget at sige til at hotellet, er et vartegn for byen. Billedet af hotellet er på bilernes nummerplader. Hvis man vil forestille sig det flotteste, så er dette bare flottere.

Vi kørte derfra fulde af indtryk

På vejen hjem kørte vi forbi et andet stort indkøbscenter, ligeledes med mange flotte og dyre butikker. Dette center, der hedder WAFI, var bygget i Egyptisk stil med pyramide tage i glasmosaik over torvene, med de flotteste motiver af den Egyptiske historie.

En af de meget spændende butikker var ”GOODIES”, der havde alt i fødevarer: grønt, frugt, krydderier, chokolader, fisk, kød, konfekt, oste og meget mere, alt sammen i mange variationer og fantastisk præsenteret. Der var mulighed for at gå til de specielle ”butikker” og bestille mad til servering enten ved borde, der var placeret mellem ”butikkerne” eller på terrassen udenfor.

I samme center var der et livsstilscenter med spa, massage, negle-, hånd- og fodpleje, motionscenter, pool og alt hvad der hører til. Endvidere var der barer og en friluftsscene, hvor der blev vist film og andet underholdning. Tilskuerne kunne placere sig siddende eller liggende på store puder, der dækkede hele ”gulvet”. Puderne kan de jo bare lade ligge ude nat og dag, fordi det ikke regner (i de 10 måneder Michael har været i Dubai har det kun regnet en dag).

Man kunne ikke bare gå ind der for at kigge! Men Mette fortalte herren i receptionen, at vi lige var flyttet til Dubai og overvejede at melde os i klubben. Det udløste straks en guidet tur gennem hele centret, hvor vi fik alt præsenteret og fortalt. Vi følte os som VIP personer.

Endnu mere mættet af indtryk kørte vi tilbage til The Greens og klokken var efterhånden blevet ca. 19,00. Vi skulle pakke, for vi skulle køre til lufthavnen kl. 22,30.

Vi nåede lige en omgang ”Tegn og Gæt”.

M&M fik os igennem paskontrollen, det var der vi tog afsked med tak for en aldeles pragtfuld ferie.

Vi havde ca. 1½ time, hvor vi gik rundt i terminalen. Den var lige så flot som det, vi ellers har set.

I afgangshallen, der var tæppebelagt, var mønstret i tæppet vævet, så det lignede ørkensand, der var blæst i revler. Imponerende alt sammen!

På vejen ned, var vi imponeret af Schiphol lufthavn Amsterdam, men efter at have set Dubai, var det en kedelig ventetid på ca. 4 timer, vi havde der på vejen hjem

Erik var på pletten for at hente os i Billund. Vejret var koldt, trist og med sne og slud. Vi var i Danmark igen og det var februar.

Beskrivelsen er afsluttet 06-04-2004